Redningsteknikker og ”Sådan kommer du ned i din kajak”-teknikker

Før du kan tage det første padeltag kræver det at du kan komme ned i kajakken. Det er den teknisk sværeste del af al sejlads. Det er samtidig noget mange begyndere frygter. Når du endelig er kommet op, kan du samtidig riskiere at vælte i, og du skal derfor kende til de forskellige redningsteknikker.

Før du lejer kajakkerne skal du meget gerne se hvordan du laver en 2 mands T-redning. Jeg har lavet en video, hvor jeg går igennem redningsproceduren. Derudover er der mange andre redningsteknikker her i artiklen.

 

kajak redning

I artiklen gennemgår jeg hvordan du nemt klarer at komme ned i kajakken, men også hvordan du kommer op i en kajak hvis du er væltet. Jeg tager udgangspunkt i forskellige situationer. Med denne guide skulle du være godt dækket ind for redningsteknikker og teknikker til at komme ned i din kajak.

Kom ned i kajakken fra kanten / kajen

Det er alt sammen et spørgsmål om vægtfordeling. Her er de steps du skal igennem, senere illustreret i en video.

  1. Hold fast i kajakken og sørg for at den ligger tæt ind til kanten
  2. Læg din pagaj oven på kajakken således at den er med til at holde kajakken inde til kanten
  3. Sæt dine fødder ned i kajakken, men hold vægten på dine arme som du holder på katen af kajen.
  4. Hvis du bruger spraydesk, sørg for at det er taget godt op om numsen så du ikke sætter dig på det.
  5. Sving den ene fod og lynhurtig den anden fod ned for enden af kajakken sådan at du nu sidder ned.
  6. Påspænd spraydesk hvis du bruger det.

Tillykke. Du sidder nu klar til at tage de første padeltag. Her får du en lille videodemonstration af hvordan det typisk foregår, hvis du har afsæt fra kajen, en sten eller lignende.

Sådan kommer du i kajakken fra en meget lav vandkant

Det er ikke altid du har mulighed for at gå i fra en kant. Hvis du vælter i vandet langt fra kajen er der dog håb forude. Om ikke andet er det lidt sværere end fra kajen.

  1. Placer din paddel bagved eller foran cockpittet. Lad den krydse hele kajakken så den ene ende af padlen ligger i vandet.
  2. Placer din vægt på padlen
  3. Hop hurtigt ned i kajakken med begge fødder samtidigt. Husk at hold vægten på padlen og ikke på fødderne.
  4. Brug din paddel til at skubbe dig væk fra kanten.

Nemt ikke? Her får du også en lille præsentationsvideo af hvordan det foregår fra en lav vandkant.

Kom selv op og ned i kajakken fra dybt vand

Uden hjælpemidler

Sejler du alene, er det vigtigt du kan komme op og ned i kajakken hvis du vælter. Det er uden tvivl den mest krævende metode. Her er de step du skal følge.

  1. Placer padlen et sikkert sted på kajakken, hvor du ved den ikke flyder væk
  2. Bevæg dig ned til bagenden af kajakken
  3. Hop op på kajakken fra siden sådan at dit bryst ligger på bagenden. Det skal være cirka 30cm fra enden
  4. Slyng benet over
  5. Spred benene så langt ud fra kajakken som muligt og hold tyngdepunktet lavt
  6. Bevæg dig langsomt op mod cockpittet.
  7. Lav en hurtig reaktion hvor du får begge fødder ned.

Du kan i videoen nedenfor se illustreret hvordan det fungerer. Det er meget vigtigt du lærer dette hurtigt, hvis du er ude at sejle for dig selv uden en kammerat.

Med hjælpemidler

Der findes forskellige hjælpemidler, der kan være utrolig hjælpsomme når du er ude på dybt vand. En af dem er en paddlefloat. I videoen vises hvordan du redder dig selv ved hjælp af en paddlefloat.

Kom og og ned i kajakken ved hjælp af en kammerat / anden kajak

Den sidste mulighed er at komme op og ned i din kajak hvis du er faldet ud og har muligheden for at få hjælp fra en kammerat. I stedet for at gå igennem procedurerne, får du har et par videoer, der viser de forskellige måder at komme op og ned hurtigt.

The hand of God

Denne metode kræver tillad og en aftale om at man hjælper hinanden ved denne metode. Hvis ikke du ved den anden hjælper dig på denne måde, vil du forsøge at bevæge dig ud af kajakken. Fordelen ved The Hand of God er at du ikke skal ud af kajakken.

The T-rescue med inspiration fra The Hand of God

Denne metode minder tildels om The Hand of God. Se videoen, der meget godt forklarer (efter reklamerne), hvordan metoden fungerer.

The X-rescue

Denne metode er meget kendt og bruges af mange kajakkere.

The 2 man T-rescue

Denne redningsmetode er klart den mest kendte blandt kajakkere. Det er nemt og sikkert at komme op i din kajak hvis du er væltet i.

En kort opsummering

Du kan komme ud for 3 forskellige scenarier. Selv har jeg prøvet alle 3.

  1. Vanskeligheder med at komme ned i kajakken fra kanten
  2. At komme op i kajakken fra vandet uden hjælp fra andre
  3. Nemme måder at blive redet på af andre

Har du erfaringer med redningsteknikker eller måder at komme ned i kajakken på?

Udgivet i kajak

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Booking:

Lejen er 500,- for 2 kajakker og 1.000,- for 4 kajakker. Du kan bruge kajakkerne hele dagen. Kajakkerne ligger ved Sydhavnen, Landvindingsgade 22.

Email leje@kajak-leje.dk (Vi har i øjeblikket lukket for udlejning)

Lejen inkluderer

« Glasfiber kajak
« Pagaj
« Våddragt
« Neoprensko
« Neoprenhandsker
« Spraydeck

Vidste du…
... at 82% af alle købehavnere foretrækker at glæde en ven, familie eller bekendt med en oplevelsesgave frem for bløde gaver? Nyd Købehavn fra vandet - book i dag.