Hvis din kajak kæntrer

Hvis du vælter i vandet:

Det kan være en skræmmende oplevelse at kæntre i en kajak. Det vigtigste er at du ikke går i panik og holder hovedet koldt. Hvis man er minimum to personer ude i kajakken, kan man lave en “makkerredning” også kaldet en “T-redning”. Det er beskrevet i 3 punkter nedenfor efterfulgt af en lille video.

1. Vend din kajak

Når du er væltet i vandet, skal du svømme op til den forreste del af din kajak og tage fat i spidsen. Den skal du tage fat i og svømme hen til din makkers kajak. Når din makker har fat i spidsen af din kajak, skal vedkommende løfte kajakken og ryste så meget vand ud som muligt. Inden da skal du tage fat i din makkers kajak så vedkommende bedre kan holde balancen.

2. Kom op i din kajak

Når kajakken er tømt for vand, skal den placeres parallelt med din makker’s kajak. Din makker sørger for at holde kajakken så stabil som muligt. Dernæst kravler du op på bagenden af din kajak med benene på hver sin side. Det er vigtigt, at du er så “flad” som muligt for at opretholde balancen. Du skal krave helt hen til sædet, før du stikker ét ben af gangen i kajakken. Når dette er gjort, er du tilbage til din udgangsposition og kan fortsætte kajakturen.

3. Vær sikker på at du kan fortsætte

Når man har brugt energi og kræfter på at komme op i sin kajak igen, er det en god idé at tage en lille pause. Både så man fysisk og mentalt er kommet ovenpå igen inden man fortsætter. Vær sikker på at du har det godt nok til at fortsætte på jeres kajak tur.

Her har du en kort instruktionsvideo, som viser hvordan en T-redning udføres:

Udgivet i Kajakråd
Booking:

Lejen er 500,- for 2 kajakker og 1.000,- for 4 kajakker. Du kan bruge kajakkerne hele dagen. Kajakkerne ligger ved Sydhavnen, Landvindingsgade 22.

Email leje@kajak-leje.dk (Vi har i øjeblikket lukket for udlejning)

Lejen inkluderer

« Glasfiber kajak
« Pagaj
« Våddragt
« Neoprensko
« Neoprenhandsker
« Spraydeck

Vidste du…
... at 82% af alle købehavnere foretrækker at glæde en ven, familie eller bekendt med en oplevelsesgave frem for bløde gaver? Nyd Købehavn fra vandet - book i dag.